[Logo PS Avisen]

PS-Avisen side 13


Glade jul, dejlige jul


Juletræsfest 2016 på Center Møllegården Skive

I dette Luther-jubilæums-år, der snart rinder ud, er det værd at nævne, at Martin Luther, udover de utroligt mange andre betydningsfulde ting, han står for, også er fader til kirkesalmen, som vi kender og bruger den. Indtil Luthers tid var en ”salme” en af Davids Salmer fra Bibelen. Blev der talt om ”Salmebogen”, var det ”Salmernes Bog”. Men Martin Luther gendigtede en række Davidssalmer til ”kirkesange”, som blev sunget ved gudstjenesterne og var et vigtigt element til dannelse af fællesskabsfølelse i den evangelisk-lutherske reformation – når man sang sammen, hørte man sammen. Siden Luther har der været rigtig mange udgivelser af samlinger af salmer. Oplagene steg med bogtrykkerkunstens udvikling og befolkningernes voksende evne til at læse, og her 500 år efter Reformationens start er salmebogen en helt selvfølgelig del af de fleste danskeres bogsamling – i hvert fald de danskere, der er konfirmerede.

Går aldrig af mode
Det er nok ikke forkert at hævde, at rigtig mange danskeres yndlingssalme er ”Glade jul – dejlige jul”. Denne ret korte julesalme forbinder vi alle med hyggelige julestunder helt tilbage til barndommen – og den går aldrig af mode. Salmens tekst er skrevet af Bernhard Severin Ingemann, (1789-1862), den kendte danske forfatter af historiske romaner som ”Holger Danske” og salmer som ”Julen har bragt velsignet bud”, ”Dejlig er jorden”, ”I østen stiger solen op” og ”Nu titte til hinanden”.

Hovsaløsning i Østrig juleaften 1818
Ingemann har haft et østrigsk forlæg til salmen. Juleaften 1818 var der problemer i Sct. Nikolaikirken i Oberndorf ved Salzburg: Orglet kunne ikke spille pga. en fugtskade, og kirkens unge hjælpepræst, Joseph Mohr, måtte tænke konstruktivt for at redde gudstjenesten julenat. Han havde heldigt nok et juledigt liggende, og han bad kirkens organist Franz Xaver Gruber om at skrive en melodi til digtet, så det kunne synges ved midnatsgudstjenesten af Franz Gruber, ledsaget af et kor og Joseph Mohr på guitar. ”Stille Nacht, heilige Nacht” blev uropført julenat 1818, og salmen er siden blevet den salme i verden, der er oversat til flest sprog, og altså synges af flest mennesker! Den amerikanske udgave hedder ”Silent night, holy night” og blev skrevet i 1863.

B.S. Ingemanns version
B.S. Ingemann skrev sin ”Glade jul, dejlige jul” i 1850. Han har overtaget Franz Grubers melodi; men teksten er helt hans egen, selvom ånden i de to salmeudgaver føles ens.Første linje i første strofe i den danske salme anslår tonen: ”glad” og ”dejlig” er tillægsord, der priser julen som en stor glæde og nydelse i vores liv. Med ”engle dale ned i skjul” tænker læseren/sangeren nok først og fremmest på store stille snefnug – i Ingemanns oprindelige udgave stod der ”Engle flagre bag sky iskjul”, og dette billede kan også bruges om stjerner en nat med skyer, der bevæger sig henover himlen og dækker og afdækker stjerner. I hvert fald bliver forbindelsen mellem det himmelske og det jordiske etableret; og når man i næste linje synger, at de ”flyve med Paradis-grønt”, får man idéen, at det er engle, der har sørget for juletræ og anden grøn pynt i hjemmet (hid betyder hertil) samtidig med, at den bibelkendte læser vil tænke på duen, der kom flyvende med en olivengren til Noahs ark efter syndfloden – et stærkt billede på nyt liv og overlevelse. Englene, der er kommet til hjemmet og går rundt iblandt os usete (lønlig betyder i det skjulte) ser efter, at menneskene opfører sig godt og efter Guds bud.

I strofe 2 føres man tilbage til den oprindelige julenat i Betlehem, hvor Jesusbarnet bliver født og lagt i en krybbe, mens engle synger, og hyrder på marken får deres livs oplevelse – en oplevelse, som har givet genklang lige siden: ”Evig/salig er englenessang” betyder, at det kristne budskab og den største glæde er fortsat lige siden den første julenat og vil fortsætte for evigt.

Strofe 3 fortæller, at Guds søn julenat blev menneske og boede blandt mennesker, og stadig bor iblandt os, og at døren til Himmerige derfor stadig står helt åben. I fjerde strofe betones så, at denne ”oplukte”, altså åbne, dør betyder, at vi, store som små, er frelste gennem Jesusbarnet og kan nyde fred, både på jorden, i syngende stund juleaften, ”Fred på jord, fryd på jord”, og i efterlivet ”Salig fred, himmelsk fred”.

Milliarder af mennesker
”Glade jul, dejlige jul” vil bestemt stå højt på listen over umistelige værdier hos de fleste danskere; men det er sjovt at tænke på, at salmen, der begyndte som en hovsaløsning i en østrigsk landsby, er blevet oversat til mere end 300 forskellige sprog og synges af milliarder af mennesker mere eller mindre samtidigt juleaften.

MK
Kilder: Folkekirken.dk, Juleweb.dk og Den Danske Salmebog Online